Danmarks veganske snackshop
Kurv 0

Har du styr på det veganske fredagsslik?

Line Rasmussen chokoladekiks fredagsslik moofree skumfiduser veganskchokolade veganskebørn økologisk

Vegansk slik for veganske børn


For et par uger siden stod jeg i Kvickly, midt i ulvetimen, med min datter og hun fandt hurtigt vej mod slikafdelingen. Det første hendes øjne faldt på var Kinder æg og derefter hele rækken af det farvestrålende slik - en del med de elskede Anna og Elsa. 

Hver gang kiggede hun op og sagde: "Er det vegansk?" og hver gang svarede jeg nej. Det endte med, at hun fik lov til at få en pose vingummier fra shoppen, når vi kom hjem. 

Den her episode sker nærmest hver gang vi handler: Jeg bander over, at verden ikke er helt vegansk, mens hun hviner begejstret over endnu et ikke vegansk produkt forklædt i Minions eller Frozen. 

For et par dage siden kom der et opslag om vegansk fredagsslik op i en vegansk mødregruppe på Facebook, hvilket inspirerede mig til at skrive dette indlæg. 

For jeg er ikke den eneste veganske forælder, der prøver at balancere en vegansk livsstil, som man hverken vil eller kan gå på kompromis med samtidig med, at man har et børnehavebarn, som lige pludselig ved at der er noget, der hedder fredagsslik og at det fredagsslik helst skal være Disneyficeret. 

Selvom om det ikke er lykkedes mig at finde veganske snacks med Frozen eller Minions til shoppen, har jeg dog fundet en del børnevenlige snacks. De er alle sammen godkendt af den 3-årige herhjemme.

De fine chokoladefirkanter med figurer blev modtaget med stor begejstring herhjemme. De er lavet i den lækre Moo Free chokolade, som tilmed er økologisk.   

De økologiske chokoladekiks fra Wikana har Fairtrade ingredienser og er med RSPO certificeret palmeolie. 

Til skattejagten til den 3-års fødselsdag var der små skumfiduser  som en del af skatten og de var et hit hos både det veganske barn og de tre altspisende børn. 

Hvis du gerne vil ha' jeres fredagsslik sendt hjem til jer automatisk hver måned, kan du købe vores abonnementskasse med vegansk fredagsslik her:

https://www.veganskfredagsslik.dk/



Older Post Newer Post


Skriv en kommentar