Danmarks veganske snackshop
Kurv 0

Er det virkelig vegansk?!?

Line Rasmussen mad mikuna vegansk

Vegansk mad er alt slags mad!


I sommers holdte vi fødselsdag for min datter, men vi var dovne, så i stedet for at lave maden selv, havde vi købt smørrebrød fra Mikuna (hvis du ikke ved hvad Mikuna er, så har jeg ondt af dig!)

Så vi sidder og spiser og pludselig kommer de der "Er det godt nok vegansk?" "Det smager godt nok godt!" "Det smager jo helt som øhm almindelig mad"

Menneskerne omkring bordet var altså mennesker, som havde været til cirka 10 fødselsdage hos os siden vores hjem blev vegansk. 

Så de havde fået serveret både æbleskiver, drømmekage, chokoladekage, is og alt muligt andet. 

Alt sammen vegansk!

Så jeg blev endnu en gang en smule træt af at skulle forklare at ja, det var vegansk og ja, alt kan laves vegansk!

Men du kender det godt ikk?

Den der irriterende følelse af, at folk altid omtaler vegansk mad som overaskende godt og at man igen og igen skal forsvare, at man altså kan spise alt vegansk og, at vi ikke kun spiser salatblade. 

Mange veganere prøver det: endnu en gang at skulle forklare, at vegansk mad altså bare er mad. Det er hverken raw, rent eller junk food. Det er bare MAD!

Jeg ved ikke med dig, men når jeg sidder i sådan en situation føler jeg, at min livsstil bliver udstillet som mærkelig, utilstrækkelig og kedelig.

Det er bare ikke fedt, så vi må blive ved med at lave, servere og spise en masse lækkert mad, så vi får bevist at vegansk mad er alt mad og, at vi veganere ikke lider afsavn!



Older Post Newer Post


Skriv en kommentar