Danmarks veganske snackshop
Kurv 0

Vegan & Snacks' 2 års fødselsdag

Line Rasmussen

Så er jeg endelig tilbage med et nyt blogindlæg efter en lang pause. Jeg skal forsøge at blive bedre til at få skrevet flere indlæg i fremtiden.

Jeg tænkte, at det var på sin plads at skrive et blogindlæg nu da, som overskriften antyder, Vegan & Snacks fejrer sin 2 års fødselsdag på søndag den 3.april. For mig personligt er det sindssygt vildt, at der allerede er gået to år siden jeg meget impulsivt fik ideen til en vegansk webshop og på få måneder fik ført ideen ud i livet. Shoppen har måske derfor også de sidste to år båret præg af at der hele tiden er blevet udviklet på den. Der er både sket en del med udvalget, men der er også skruet på en del "usynlige" ting. 

Jeg startede shoppen med et lille udvalg af amerikanske produkter, som jeg selv havde udvalgt og som ikke var at finde i Danmark. Siden hen har jeg udvidet og fundet mange produkter i Europa også. Shoppen startede dermed med et sortiment på 13 produkter og er nu oppe på cirka 60 produkter.

Det gælder dog stadig, at alle produkter er udvalgt personligt af mig baseret på, at de alle udover, at være veganske, er lækre kvalitetsprodukter, som er produceret på en ordentlig måde. Det er især palmeolie og kakao, som kan være produceret på en måde, der skader både naturen, dyrene og de mennesker, der arbejder i produktionen. Jeg har derfor i gennem de sidste to år valgt at tage nogle produkter ud af sortimentet, da jeg har fundet ud af at jeg ikke har kunne stå inde for dem rent etisk. Jeg forsøger derfor altid kun at tage produkter ind i shoppens udvalg, som er produceret på den bedst mulige måde med respekt for mennesker, dyr og naturen. Det afspejler udvalget af chokolade også, hvor det meste er certificeret Fair Trade og økologisk. 

Det var lidt om mine tanker om shoppen de sidste to år og den filosofi, der ligger bag. Nu til den kommende fødselsdagfejring. I anledningen af vores 2 års fødselsdag er der den kommende weekend (fra den 1.-3.april) 15% rabat på hele vores udvalg (dog ikke ved køb af gavekort og abonnement på snackbox).

Du skal bruge koden "Vegan2" for at få rabatten.

Jeg vil super gerne vide, om der er nogle veganske snacks du synes mangler på shoppen, så skriv dit forslag i en kommentar herunder eller på vores Facebookside. 

Inden jeg slutter vil jeg gerne takke alle vores søde kunder, både de gamle og de nye, som gør det muligt at blive ved med at sælge lækre veganske snacks til jer.

Tak for jer! 

 



Older Post Newer Post


Skriv en kommentar